Menu

HVB+ Keeper

HVB+ FodboldMålmænd
I Himmelev lægger vi stor vægt på en kvalitetsorienteret og systematisk udvikling af vores målmænd. Ansvarlig for målmandstræningen er den tidligere professionelle fodboldspiller Casper Hauervig, som i løbet af sin karriere har spillet i klubber som Brøndby IF, HB Køge og Hvidovre IF og har repræsenteret Danmark på samtlige ungdomslandshold.
Vores trænere tilrettelægger træningen, så den understøtter en gradvis og helhedsorienteret udvikling af den enkelte målmand – med fokus på både teknik, spilforståelse og personlig udvikling.

Hvad indeholder målmandstræningen
Målmandstræningen er en del af klubbens HVB+-koncept og omfatter blandt andet:
  • fodarbejde og korrekt afsæt
  • håndtering af 1-mod-1-situationer
  • positionering, spilforståelse og beslutningstagning
  • indgreb ved indlæg og høje bolde
Træningen er langsigtet struktureret og gennemføres systematisk med hensyn til spillernes alder og individuelle niveau.

Gradvis udvikling – tilpasset alder og niveau
Temaerne er de samme på tværs af årgange, men tilpasses altid spillernes kompetencer:
  • De yngste målmænd arbejder primært med teknik, koordination og opbygning af gode grundlæggende vaner.
  • De ældre årgange fokuserer i højere grad på kampsituationer, kommunikation, beslutningstagning og mental forberedelse.
En vigtig del af træningen er sammenhængen mellem årgangene. Gennem en fælles metodik, terminologi og tilgang til målmandsspillet bliver overgangen til ældre hold naturlig og underststøtter spillernes fortsatte udvikling.

Et fælles mål
Vores mål er at udvikle selvsikre, teknisk stærke og spilintelligente målmænd, som er rustet til at begå sig både på klubniveau og på et højere sportsligt niveau.
Samtidig skaber vi et miljø, hvor børn oplever spilleglæde, tryghed og motivation til at udvikle sig på lang sigt.
Hos os er målmanden ikke kun en spiller på stregen – men en nøglespiller og en aktiv del af holdets spil.
Luk